Politiet skal gribe ind, når loven bliver overtrådt. Længere er den ikke, mener Søren Pind (V), som dermed gentager sit ene svar på alt det, der ikke er ligetil. Samtidig afslører han, at ordensmagten handler mere konstruktivt end ham selv. Det kan man kun gøre, hvis man ikke er bange. Som ordensmagten forklarer, så handler det om at protestere mod den merkantile samfundsorden, der gør dele af byen til en ekskluderende maskine, der ikke er til for samfundsborgerne, men for det abstrakte og dehumaniserende fænomen, man kan betegne som kapital. Derfor kan det forsvares at smadre butiksvinduer og male på firhjulstrækkere, som en symbolsk vold, selvom det ikke er konstruktivt. Søren Pind (forestil dig et politi af Søren Pind, hvilket voldsorgie!) er jo heller ikke konstruktiv, men det er fordi, at der foregår en reel kamp om, hvilke værdier der skal danne basis for dette fællesskab, som er byens. Søren Pinds strategi er at ignorere, at der findes forestillinger som går mod hans egne, at forsøge at transformere en politisk (og radikal) bevægelse til et spørgsmål om kriminalitet. Det får han sikkert held med, hvilket aktivistbevægelsen må tage til efterretning: På den anden side, så er det netop i den overskriftbaseret diskurs, at en anden symbolsk vold foregår: den, der fratager protestbevægelsers politiske potentiale. Ved at afvise en sådan samtale kan man gøre et forsøg på at overskride det offentlige sprog. Det offentlige sprog fungerer ved at klemme alle mellemregninger ud, så der ikke er nogen. Men det er en overskridelse, der i første omgang vil fejle.
Hvorfor er Søren Pind så bange? Et simpelt svar ville være, at det er fordi han ikke forstår, hvad der foregår, som den tynde mand han er. Men det tror jeg ikke. Jeg tror netop, at det er fordi, han ved, hvad der er på spil – i modsætning til ordensmagten. Og det er selvfølgelig den orden, som gælder for tiden. Det spørgsmål alle må stille sig selv er, om der er grund til at stille spørgsmål til denne orden. Allright.
Plus: se http://openhagen.net/spip.php?page=statisk&id_article=108 for program for Undoing the city, som fortsætter i dag og i morgen.
4 Kommentarer indtil nu
Skriv en kommentar
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Til lykke
Det var så dagens mest pseudo akademiske indlæg for vold og selvtægt. Det fatter du bare ikke.
Mon ikke der er nogen autonome, der bliver tæsket til spillemænd i aften, når polititet skal tilbageerobre omverdens tillid.
Man har da lov at håbe..
Comment af Harry Callaghan maj 9, 2009 @ 4:45 pmpseudoakademisk er i et ord.
Comment af lewn maj 9, 2009 @ 5:05 pmOg man starter sætninger med stort. Grammatik eller mangel på samme gør ikke Harrys kommentar mindre korrekt eller relevant.
På længere sigt fører selvtægt kun til mere selvtægt, så på et tidspunkt vil I formentlig møde bevæbnede butiksejere og beboere, som ikke er bange for gå ned på jeres niveau for at forsvare dem selv og deres. Jeg glæder mig til at se det.
Jeg tror i øvrigt du har misforstået hvad “symbolsk” betyder.
Comment af Asa maj 9, 2009 @ 6:23 pmBare for at præcisere: Jeg er ikke en del af noget jer – men Asa er du så ikke enig i, at Dirty Harrys kommentar er et surt opstød (de skal bare have nogle tæsk), og som sådan totalt irrelevant. Men nok om det, Hvorfor mener du, at jeg har misforstået symbolsk?
Comment af lewn maj 10, 2009 @ 12:18 pm