Gemt under: politik | Tags: Anders Fogh Rasmussen, det totalitært ubevidste, frihed, ideologi, spin
Hans Engell har en vigtig pointe når han konstaterer at væksten af procesanalytikere (de såkaldte kommentatorer) er nært forbundet med professionaliseringen af politikken. Professionaliseringen af politikken der b l.a. kommer til udtryk i form af spindoktorerer og fokusgruppeundersøgelser, er afideologiserende: Det vil sige at den politiske ideologi må underlægge sig processen at gøre politik, og i samme bevægelse fortrænges ideologien fra offentligheden til en plads bag scenen. Det skaber en anden form for politikken og dermed bliver det også en anden politik der kan føres: dette er AFR-regeringen et eksempel på. Når politikken fremlægges altså synliggøres frigjort fra ideologi så må det også have den konsekvens at den politiske ideologi bliver hemmelig, og dermed umulig at tale med. Dermed fratages politikeren muligheden for at tænke, og er henvist til at være en funktion af hhv. den hemmelige ideologi og den mekaniske kommunikationsanalyse. Når jeg konstaterer at politikken bliver afideologiseret så betyder det altså ikke at ideologien forsvinder, men at menneskets (her i form af politikeren) mulighed for at moderere det ideologiske og kommunikative diktat forsvinder, hvilket igen er det samme som at den frihed som det demokratiske ideelt set er udtryk for, tabes – og dermed bliver alt muligt; også det totalitært ubevidste hvis væsen vi kun netop har lært at kende i Anders Fogh Rasmussens “der er ikke noget at komme efter”.
5 Kommentarer indtil nu
Skriv en kommentar
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Kan du evt. uddybe det med det ‘totalitært ubevidste’?
vh
Comment af Led maj 14, 2009 @ 1:58 pmDet er ikke et begreb der har fundet sig selv, så jeg kan ikke uddybe det, men måske kan vi definere det?
Comment af lewn maj 15, 2009 @ 11:47 amDamn! Jeg havde selvfølgelig håbet på at du kunne udfolde et fuldt begrebsapparat. Hm. Tjae.
Okay – det lød spændende fordi ‘det ubevidste’ vækker mindelser om noget der sker under overfladen, og dette ikke kun for iagttageren, men også for aktøren (her AFR). ‘Det totalitære’ – ja det ved vi hvad er i sig selv (sådan da), men koblet sammen med førnævnte har vi pludselig at gøre med en tænkemåde/adfærdsform, hvor det totalitære bliver et utilsigtet resultat af en (måske) helt anden bestræbelse.
Dette synes jeg er interessant fordi:
- Liberalismen slår sig op på Frihed, men erkender ikke, at vi menneskers frihed qua vores natur er yderst begrænset (bevidstheden styrer ikke per se showet). At give såkaldt valgfrihed mht. diverse ydelser/produkter som løsning på menneskets frihedsproblem, er simpelthen en kategorifejl.
- Jf. Bendt Bendtsen som eksempel: han blev virkeligt og ærligt indigneret over, at nogen kunne tænke tanken om, at hans golfture m.v. beklikkede hans uafhængighed. Golfbanen er jo bare et praktisk sted at mødes! Dette er en selvforståelse som simpelthen udelukker at der foregår noget ‘ubevidst’ – for Bendtsen selv er han et 100% selvbestemmende individ.
- ‘Det totalitært ubevidste’ KUNNE dække over den proces hvor med en mangelfuld menneskeforståelse, når den bliver bragt i spil i det politiske liv, ender med at afføde det diametralt modsatte af, hvad den politiske aktør sigter efter/erklærer som sit mål. Som med Freuds ubevidste (i hvert fald dele af det) vægrer aktøren sig ved at erkende dette (diverse forsvarsmekanismer (f.eks. benægtelse) bringes i spil) og bliver derved mere ekstrem i sin fremfærd, hvilket blot ender med at stramme skruen yderligere – for aktøren såvel som alle andre.
Det er en på alle måder ulykkelig begrebsdannelse – men endnu mere ulykkeligt når den bliver udmøntet i praksis.
vh
-j-
Comment af Led maj 18, 2009 @ 11:00 amJa; “hvor det totalitære bliver et utilsigtet resultat af en (måske) helt anden bestræbelse.”; er nok netop det. Selvom jeg som udgangspunkt havde tænkt det på et systemisk niveau: Således at det ubevidste (måske i dagligdagsbetydning, måske freudiansk-psykoanalytisk??) system,hvor den politiske styring er reduceret til teknokrati og markedsdemokrati, risikerer at slå over i det totalitære, fordi det (med Agambens analyse i tankerne) altid ligger potentielt i den suveræne magt. Således kan man betragte den demokratiske styring som et slags overjeg, der holder systemdrifterne under kontrol.
At jeg sys jeg ser konturerne af en sådan udvikling hænger også sammen med de store systemers hyperkomplekse natur (EU f.eks.): Som også (måske) betyder at individet (parlamentarikeren, borgeren, bureaukraten) mister evnen til at handle rationelt i forhold til det politiske.
/Kommentator/Lars-Emil
Comment af lewn maj 19, 2009 @ 2:29 pm… klassisk set er ‘det ubevidste’ i hvert fald noget, som man påkalder, når der er en diskrepans mellem en intention og et resultat: imellem de to postuleres en slags ubevidst vilje, som altså ender med at få sin vilje.
Hvor vidt det giver mening at anvende begrebet på ’supra-organismer’ er jeg dog lidt mere i tvivl om. Det kan i hvert fald ende med at modvirke en fastholdelse af det personlige ansvar – noget som politikere jo kun er alt for glade for at slippe for, når noget går galt, og alt for glade for at fastholde, når noget går godt!
… og verden har vel altid været hyperkompleks? En lort er hyperkompleks, hvis du lærer den godt nok at kende
Comment af Led maj 28, 2009 @ 11:10 am