Hvor vidt det giver mening at anvende begrebet på ’supra-organismer’ er jeg dog lidt mere i tvivl om. Det kan i hvert fald ende med at modvirke en fastholdelse af det personlige ansvar – noget som politikere jo kun er alt for glade for at slippe for, når noget går galt, og alt for glade for at fastholde, når noget går godt!

… og verden har vel altid været hyperkompleks? En lort er hyperkompleks, hvis du lærer den godt nok at kende

At jeg sys jeg ser konturerne af en sådan udvikling hænger også sammen med de store systemers hyperkomplekse natur (EU f.eks.): Som også (måske) betyder at individet (parlamentarikeren, borgeren, bureaukraten) mister evnen til at handle rationelt i forhold til det politiske.

/Kommentator/Lars-Emil

Okay – det lød spændende fordi ‘det ubevidste’ vækker mindelser om noget der sker under overfladen, og dette ikke kun for iagttageren, men også for aktøren (her AFR). ‘Det totalitære’ – ja det ved vi hvad er i sig selv (sådan da), men koblet sammen med førnævnte har vi pludselig at gøre med en tænkemåde/adfærdsform, hvor det totalitære bliver et utilsigtet resultat af en (måske) helt anden bestræbelse.

Dette synes jeg er interessant fordi:

- Liberalismen slår sig op på Frihed, men erkender ikke, at vi menneskers frihed qua vores natur er yderst begrænset (bevidstheden styrer ikke per se showet). At give såkaldt valgfrihed mht. diverse ydelser/produkter som løsning på menneskets frihedsproblem, er simpelthen en kategorifejl.
- Jf. Bendt Bendtsen som eksempel: han blev virkeligt og ærligt indigneret over, at nogen kunne tænke tanken om, at hans golfture m.v. beklikkede hans uafhængighed. Golfbanen er jo bare et praktisk sted at mødes! Dette er en selvforståelse som simpelthen udelukker at der foregår noget ‘ubevidst’ – for Bendtsen selv er han et 100% selvbestemmende individ.
- ‘Det totalitært ubevidste’ KUNNE dække over den proces hvor med en mangelfuld menneskeforståelse, når den bliver bragt i spil i det politiske liv, ender med at afføde det diametralt modsatte af, hvad den politiske aktør sigter efter/erklærer som sit mål. Som med Freuds ubevidste (i hvert fald dele af det) vægrer aktøren sig ved at erkende dette (diverse forsvarsmekanismer (f.eks. benægtelse) bringes i spil) og bliver derved mere ekstrem i sin fremfærd, hvilket blot ender med at stramme skruen yderligere – for aktøren såvel som alle andre.

Det er en på alle måder ulykkelig begrebsdannelse – men endnu mere ulykkeligt når den bliver udmøntet i praksis.

vh

-j-

vh

På længere sigt fører selvtægt kun til mere selvtægt, så på et tidspunkt vil I formentlig møde bevæbnede butiksejere og beboere, som ikke er bange for gå ned på jeres niveau for at forsvare dem selv og deres. Jeg glæder mig til at se det.

Jeg tror i øvrigt du har misforstået hvad “symbolsk” betyder.

Det var så dagens mest pseudo akademiske indlæg for vold og selvtægt. Det fatter du bare ikke.

Mon ikke der er nogen autonome, der bliver tæsket til spillemænd i aften, når polititet skal tilbageerobre omverdens tillid.

Man har da lov at håbe..